Social Media

Super god bog om at bruge web 2.0 medier i undervisningen, hvis du gerne vil igang og har brug for baggrundsstof om hvad web 2.0 er i en undervisningssammenhæng. Der er både gode cases / eksempler fra flere niveauer i undervisningsverdenen, didaktiske overvejelser, refleksioner over udbytte og udfordringer samt hvilke læringsbegreber der er i spil.

Selve tænkningen om hvad læring er for en størrelse i en web 2.0 sammenhæng diskuteres og sættes i relief til det etablerede undervisningssystem og -organisering, som den ses på de fleste uddannelsesinstitutioner.

Man får en gennemgang af blogs, wikis, social software og åbne, webbaserede læringsressourcer med tilhørende eksempler i en læringskontekst samt kvalitet og kvalitetssikring af webbaserede læringsressourcer på web 2.0.

Det gode ved denne bog er, at den er målrettet web 2.0 i en læringskontekst, og giver masser af inspiration for underviseren eller skolelederen, der gerne vil igang med at tænke web 2.0 ind i undervisningen. Go for it !

Bonderup, N.B. og Johnsen, L. (2009). “E-læring på web 2.0″. Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-1443-2.

OER – Open Educational Resources - på Web 2.0 er undervisnings-, lærings- eller forskningsressourcer, som kan findes på nettet til fri afbenyttelse (dog sommetider med krav om angivelse af kilde, begrænsninger i forhold til at ændre indholdet m.m. ofte via creative commons licens taksonomi). På nogle af portalerne gives der mulighed for kollaborativ udvikling af åbne, webbaserede materialer, og på andre er der blot lister og links til forskellige materialer på nettet.

Der kan identificeres flere barrierer for at undervisere ikke benytter disse frit tilgængelig ressourcer:

I en underviserkultur sættes der ofte lighedstegn mellem undervisningsmaterialer og bøger evt. suppleret med film. De bruger evt. nettet til at søge efter litteratur, men typisk kun bøger og film, og de kender evt. ikke og søger dermed heller ikke efter åbne læringsressourcer på nettet. Dernæst kan der være en mistillid til åbne ressourcer på nettet, som går på at kvaliteten er for dårlig, og at lødigt undervisningsmateriale findes i bøger, som er kvalitetsstemplet (peer reviewed). Det kan også være et spørgsmål om underviseres egne teknologiske kompetencer, hvor de kan have en overbevisning om, at det vil kræve særlige tekniske kompetencer at anvende – endsige udvikle – webressourcer, hvilket oftest ikke er nødvendigt, da der typisk findes værktøjer til udvikling og distribution, som ikke kræver programmeringsfærdigheder. Endelig er det også et spørgsmål om pædagogisk kreativitet og nytænkning. – Altså at undervisere tænker i nye baner for at sætte de åbne læringsressourcer ind i en didaktisk gennemtænkt sammenhæng, således at læringsressourcer bliver en meningsfuld del af et lærende-centreret læringsforløb. Underviserens rolle bliver altså i langt højere grad et stille ressourcer til rådighed, at sætte det ind i en meningsfuld kontekst for de studerende og at indtage en konsulentrolle for de diskussioner og det samarbejde, som skal foregå med udgangspunkt i læringsressourcerne.

Vedr. kvalitetssikring af åbne, webbaserede læringsressourcer på web 2.0: Wikipedia er det klassiske eksempel, som blev kritiseret for at der ikke var den fornødne kvalitetssikring af det der bliver publiceret. Nature lavede imidlertid en undersøgelse af videnskabelige artikler, hvor 42 artikler fra henh. Wikipedia og det anerkendte Encyclopædia Britannica blev sammenlignet af forskere, og hvor der ikke fandtes en markant forskel i antal fejl og mangler mellem de to. I  traditionel udgivelse af bøger og forskningsartikler laves der peer reviewing – dvs. fageksperter læser, kommenterer, godkender/afviser materialerne inden evt. udgivelse. Connexions (nævnt nedenfor), som er et af de mest innovative tiltag indenfor kollaborativ udvikling og publicering af åbne læringsressourcer, har indbygget en form for “web 2.0 peer reviewing”: forfattere er ikke anonyme, ændring af moduler kan ikke ske uden tilladelse fra forfatterne selv (der kan tages kopier) og såkaldte ‘godkendelsesfiltre’ kan anvendes til fx. at godkende at indhold opfylder bestemte uddannelsesmæssige krav eller er godkendt af af en bestemt uddannelsesinstitution. Man kan rate læringsmoduler, og endelig kan tagging bruges til at klassificere, beskrive og vurdere indholdet. I en web 2.0 kontekst sker kvalitetssikring efter publiceringen, og dette giver mulighed for en dynamisk proces, som ikke stalles af en traditionel peer reviewing.

Nogle eksempler:

EMU – Danmarks Undervisningsportal: http://www.emu.dk/  En portal under det danske undervisningsministerieum med undervisningsmaterialer, vejledninger og inspiration opdelt efter niveau, fag og i temaer. Dækker grundskole, gymnasiale og erhvervuddannelser, læreruddannelsen samt visse voksenuddannelser.

Connexions: http://cnx.org/  Understøtter kollaborativ udvikling af åbne, webbaserede, modulære e-læringsobjekter/moduler. Connexions er skabt af det amerikanske universitet, Rice University, og er idag globalt kendt som et af de mest innovative projekter indenfor åben e-læring og -uddannelse på web 2.0. Flere moduler kan sammensættes i kurser, tagges samt grupperes vha. nogle filtre (lenses), således at fx. en virksomhed, en skole eller andre organisationer kan samle kurser og moduler, som knytter sig til organisationen, ligesom man kan gruppere moduler og kurser omkring fx et undervisningsforløb eller fag. Enhver kan få en konto (myCNX) ved connexions og frit udvikle og publicere læringsmoduler. Man oprettes som bruger og kan have forskellige roller: slutbruger, forfatter eller underviser.  Via myCNX har man sit eget brugerområde, hvor man kan oprette workgroups til samarbejde med andre forfattere, lave filtre (lenses), gemme allerede publiceret indhold i egne mapper, anvende Connexions skrive- og redigeringsværktøjer samt få tjekket om ens moduler er korrekt opmærket i CNXXML (Connexions eget programmeringssprog. Man behøver ikke bruge CNXXML i forb. at udvikle materiale – der er forfatterværktøjer, som kan bruges, og materialet konverteres automatisk til CNXXML).

WikiBooks: http://en.wikibooks.org  Understøtter kollaborativ udvikling af åbne, webbaserede lærebøger (open textbooks). Wikibooks understøtter en traditionel opbygning af wikibooks med opdeling i kapitler, sektioner m.v. Såkaldte featured wikibooks opfylder en række kvalitetskriterier, som man kan tage bestik af. Wikibooks er er baseret på wikien som teknologi og følger de samme principper, som gælder for udarbejdelse og publicering som på Wikipedia – fx. licensregler og ”neutral point of view” – NPOV (dvs. publiceringer skal være neutrale og uden personlige holdninger, bias og lign.).

e-Twinning: http://www.etwinning.net/da/pub/index.htm  En webbaseret platform, som er udviklet til europæiske skoler, der ønsker at lave undervisningsforløb via nettet og evt. i samarbejde med andre skoler i Europa Se nærmere omtale andetsteds her på bloggen.

OpenLearn: http://openlearn.open.ac.uk/ Tilknyttet Open University i Storbrittanien med fokus på undervisning af voksne og især livslang læring. Undervisningsindhold til selvstudier med specifikke læringsmål og fagligt niveau.Tekst, billeder m.m. samt øvelser og opgaver, som den lærende skal løse/udarbejde.

MITOpenCourseWare: http://ocw.mit.edu/index.htm  Skabt af MI T, Massachusetts Institute of Technology, hvor man har åbnet for en række af MIT’s kurser og undervisningsforløb for offentligheden. Kurserne knytter sig således til MIT’s egne fag og uddannelser. Primært énvejskommunikation.

OER Commons:  http://www.oercommons.org/  Portal med oplysninger om og links til åbne læringsressourcer. Principielt på alle niveaer fra grundskole til universitetsniveau. Skabt af SKISME, the Institute of Knowledge Management in Education.

Fire unge mænd mellem 19 og 22 år har samlet næsten én million kroner gennem fundraising-tjenesten Kickstarter for at realisere deres idé om at skabe et frit, åbent alternativ til Facebook. Baggrunden for deres ide er at skabe et alternativ, hvor brugerne har fuld kontrol over deres personlige data, fotos, videoer m.m. Et tema som Facebook er blevet skældt ud for, og som de måske skal til at tage alvorligt. De fire unge mænd er blevet overvældet af interessen, som også indbefatter en lang række eksperter, som har tilbudt at stille deres ekspertise til rådighed. Tjenesten, som hedder diaspora forventes at gå i luften efter sommeren 2010.

Er du underviser og vil egentlig gerne prøve at bruge sociale medier i din undervisning, men du synes, at det er lidt svært at komme igang eller få de gode ideer til, hvordan det kan gøres?

Wiki i undervisningen på Århus Universitet
En fin lille video om erfaringer med at bruge wiki i undervisningen på Århus universitet, men som sagtens kan bruges – evt. i andre varianter – i gymnasier, erhvervsuddannelser eller grundskolen:

Tom Barrett’s blog:  edte.ch – Inspire Connect Engage Create:
Check out Tom Barrett’s Blog, edte.ch - this is a must, if you are searching for creative ideas for using technology in your teaching. Tom Barrett is a deputy head teacher at John Davies Primary School, UK, and he has much experience in experimenting with web 2.0 media in his teaching – impressive knowledge and creative thinking and he wants to share it – Sorry Tom, that until now most of my blog is in Danish …

eTwinning:
eTwinning er en webbaseret platform, som er udviklet til europæiske skoler, der ønsker at lave undervisningsforløb via nettet og evt. i samarbejde med andre skoler i Europa. Dvs. enhver europæisk skole kan gratis registrere sig, finde samarbejdspartnere ved andre skoler i Europa og bruge eTwinnings værktøjer, materialer og inspiration til læring og samarbejde på tværs af landegrænser. eTwinning hører under Comenius-programmet som støtter mobilitet og samarbejder mellem europæiske institutioner, der beskæftiger sig med grundskole og ungdomsuddannelse.
Mere info om eTwinning

Google Maps i undervisningen:
Anders Stubkjær er gymnasielærer og har gode erfaringer med at bruge Google Maps i sin sprogundervisning på gymnasiet. Læs om hans erfaringer her.

Facebook og blogs i undervisningen:
Se også omtale i andet indlæg her på bloggen om Rikke Roger Reiff’s anvendelse af Facebook og blogs i et undervisningforløb.

2.e blogger i historieundervisningen:
Rasmus Eliasen, historielærer på Haslev Gymnasium bruger en blog i sin undervisning, hvor eleverne på skift skriver referater fra undervisningen, og der stilles tjekspørgsmål til de øvrige elever, som skal svare på bloggen. Større koncentration og bedre overblik er nogle af de erfaringer, de har fået med det.

IT-torvet
IT-torvet er en dansk blog, hvor en flok ildsjæle blogger om IT og Læring. Der kan findes meget god inspiration og især hvilke medier og webtjenester, som kan bruges i en læringskontekst.

Kender du konkrete eksempler på inddragelse af sociale medier i undervisningen?

Det er ikke nogen ny sag, men Superbest samt andre supermarkeder fik voldsom kritik for sin håndtering af hakket kød i deres butikker tilbage i december 2009. Man fandt kød fra helt andre dyr end det der stod på pakken, og fedtindholdet var også helt forskellig fra det angivne. Dengang valgte Superbest at forsøge sig med en blog på deres hjemmeside og tage dialogen med brugerne ad den vej. Men vrede forbrugere er ikke altid sjove at tale med, så da de gik for tæt på og blev for kritiske, så lukkede Superbest bloggen ned fra den ene dag til den anden. Det betød imidlertid blot at forbrugerne talte videre om superbest på andre medier – herunder andre blogs, og det pyntede ikke på deres image, at de valgte at lukke bloggen ned. Et klassisk eksempel på uheldig (mis)brug af sociale medier.

Det nye er, at nu er bloggens indhold imidlertid blevet genetableret af Mads Gorm Larsen, som var den første til at blogge om Superbests fjernelse af deres blog. Se Gorm’s blog for at læse mere om sagen:

Link til Superbestsagens forløb.

Link til den genetablerede Superbest blog.

Efter lidt søgen rundt på nettet for at finde et sted hvor man kan oprette sit eget sociale netværk på nettet, stødte jeg ind i flere forskellige. Ning syntes at være det bedste og meget rost, så det prøvede jeg. – MEN kort tid efter besluttede Ning sig for at blive et betalingssite, så jeg måtte ud og søge på ny. Jeg ville gerne finde et sted som var uden betaling, uden reklamer og gerne med mulighed for i alt fald delvist at få en dansksproget brugergrænseflade. Så blev jeg gjort opmærksom på Buddypress, som kan lægges ‘ovenpå’ din wordpress blog. Det har jeg så gjort nu her på bloggen, og den er blevet udvidet til at man kan registrere sig med egen profil, oprette grupper, friend’e og sende beskeder til andre andre medlemmer. Så nu kan alle der har lyst deltage i snakken om sociale medier og starte nye grupper og diskussioner op :)

Jesper Tække og Michael Paulsen har udgivet en artikel, der bygger på teori samt en case fra en gymnasieklasse (htx). Artiklen beskriver bl.a. at :

- eleverne og lærerne oplever at medierne afleder opmærksomheden fra den formelle undervisning i klasselokalet, og eleverne oplever en afhængighed af at være på medierne. Eleverne efterlyser at lærerne mere håndfast styrer elevernes egen brug af bærbar computer og medier i undervisningstiden. Når lærerne ikke gør det, opleves det som om at lærerne ikke kærer sig om dem.

- med udgangspunkt i sociologen Stein Bråtens teori om altercentrisk deltagelseslæring forklares lærernes og elevernes ambivalens. Teorien beskriver mennesket evne til at lære og deltage i verden på en sådan måde, at de uden at tænke nærmere over det genspejler verden. En sandsynlig tolkning af elevernes adfærd kan være at de efterligner og forlænger lærernes mangel på et afklaret engagement omkring deres medieanvendelse i undervisningstiden. Dermed kan elevernes medieanvendelse ikke forstås som et misbrug, men derimod som udførelsen af altercentriske læringsprocesser.

- lærerne fortæller at de godt er klar over at eleverne er på medierne i undervisningstiden, og hvis de drøfter det imellem kolleger, “så ender det altid med, at de skulle være mere barske overfor eleverne, men i praksis er det svært at bede dem lukke deres computere, når de jo skal lære at bruge IT i undervisningen…”

Forfatterne beskriver klassesituationen med cocktail-party-effekten, som kommer fra oplevelsen af at være til en fest, hvor den samtale, man er en del af, er kedeligere end en fysisk set fjernere samtale, som man retter hoveddelen af sin opmærksomhed mod. – Og det er jo hele humlen i situationen – at der er gang i flere samtaler/parallelle rum samtidigt, og medierne er stadig så nye (i alt fald for nogle af lærerne), at der ikke er blevet selekteret et kodeks for social anvendelse af medierne i klasserummet. Lærernes svar handler om, hvorvidt de synes de kan bede eleverne om at slukke for deres bærbare computer eller ej – ikke om hvad de bruger den til. Måske kan det forklares med en mental forståelse af, at medierne forstås som teknologi og ikke som samtaler…  altså at der faktisk foregår flere forskellige samtaler samtidigt i klasserummet og læreren er ikke en del af de andre samtaler end den hun selv har planlagt. I stedet fokuserer læreren på at eleverne jo skal anvende IT i undervisningstiden jf. bekendtgørelser.

Den bærbare computer er adgangen for eleven til en række forskellige medier, kommunikationsfora og social interaktion, som tilskriver at man er en aktiv, social deltager – dvs. når man er på, så ignorerer man fx. ikke en henvendelse på chatten. Det er en grundlæggende social norm, som er er gældende på chatten, og vil derfor virke stærkt ind på elevens kommunikative prioritering.

Eleverne bruger et medie som messenger til både faglige og ikke-faglige formål og nedbryder grænsen mellem det lukkede klasserum og omverdenen, hvilket har konsekvenser for lærer- og elevrollen. Der sker efter al sandsynlighed en uformel læring i form af, at eleverne lærer at samarbejde og begå sig i de sociale kommunikationsformer på nettet, der foregår en metakommunikation i form af, at eleverne diskuterer undervisningen, mens den foregår og taler om læreren. Det er tankevækkende at læreren typisk er helt ekskluderet fra de samtaler, der foregår i undervisningstiden via medierne, og det interessante er hvordan en lærer kan blive en aktiv medspiller og inddrage de medier, som synes at engagere eleverne så stærkt, på en måde som giver mening i forhold til de formelle læringsmål.

Løsningen er næppe et valg mellem at bede eleverne slukke eller ikke slukke for den bærbare computer, men at eksperimentere med nye didaktiske former og åbne læringsrum, hvor dialogiske medier inddrages, og lærerne bør styrkes til at tage et mere aktivt ansvar for hvad der foregår i klasserummet og det virtuelle rum i undervisningstiden.

De fysiske grænser er jo allerede nedbrudt for klasserummet, og der kan tænkes mange gevinster i at arbejde didaktisk med medier, der understøtter selvstyrede, problembaserede og kollaborative læringsmiljøer, og dermed også gøre eleverne til aktive bidragsydere for deres egen læring, hvilket også kan underbygges af socio-kulturelle teorier om menneskers kommunikation og læring (et andet sted…)

Link til Tække og Paulsens artikel

”I dag er skoleelever vant til at chatte, blogge og twitte, og det kan lærerne udnytte til at åbne undervisningen mod omverdenen og inddrage aktuelle og relevante begivenheder i undervisningen”… – Udtalt af projektleder for “Fremtidslaboratoriet” på Læssøesgade skole i Århus, hvor computeren skal være lige så almindeligt et værktøj som linealen. “Fremtidslaboratoriet” er udviklet af Innovationslab i samarbejde med virksomheder, kommuner og regioner, og har til formål at give elever mulighed for at arbejde kreativt og praktisk med innovation og teknologi i forbindelse med opgaver og projekter i undervisningen. Spændende at følge hvordan det går…

Link til artikel i politiken.

Link til “Fremtidslaboratoriet”

I de seneste år har man kunnet identificere to hovedtendenser i medieudviklingen:

1. Medie-konvergens: Sammensmeltning af forskellige medier i sammen (over-)medie: computer, mobil, billede, tekst, lyd, video m.m.
2. Medie-divergens: Sameksistens af flerhed af forskellige medier (gamle som nye): standalone, samspil (crossmedia), remediering (transmedia).

- og typer af mediestrategier:

1. Fler-medialitet (multimedia): Konvergens. Anvendelse af flere medier i det samlede medieudtryk – fx DR’s netportal.
2. Fler-medialitet (transmedia): Divergens. Flerhed af kommunikation på flere medier – fx. DR’s “Sommer” som tv-serie og radioteater.
3. Tvær-medialitet (cross-media): Samlet, koordineret kommunikation på flere platforme om et budskab.

Tværmedialitet øger gennemslagskraften, såfremt det gøres gennem en nøje, koordineret kommunikationsstrategi – dvs. hvordan de spiller sammen. Det er væsentligt at budskabet tilpasses mediet, og det betyder at du principielt kan have flere re-medierede budskaber:

Danskere har ikke udskiftet medier, men vi bruger flere forskellige medier. Det nye er at medierne i langt højere grad er blevet deltagerproducerende og interagerende (web 2.0). I særdeleshed har unge et simultant, fler-medialt mediebrug – dvs. de er på flere medier samtidigt. DR har fx. held til at nå unge via net-TV, som desuden kan kobles på andre samtidige medier – fx. chat, twitter, diskussionsfora m.m.

CASE:  CROSSMEDIA I STORT FORMAT:  DR’S X-FACTOR PRODUKTION.

TV-udsendelsen: TV’s særlige kvalifikationer handler om at kunne skabe et følelsesmæssigt engagement. Den dramatisk fortælling anvendes via udskillelsesløbet. Der anvendes klassiske aktanter: “den gode”: Remee og “den onde”: Blackmann og “The tudefjæs”: Lina. Der spilles på den følelsesmæssige identifikation: de personlige føljetoner, fx. far-datter: “Blackmann og Sidsel”, kraftig følelsesmæssig billedredigering og klip: close-up klip, tårer, tårer, tårer og fx også da man lod (?) Anna blive stemt ud i x-factor 2010.

Web: site, forum, chat: Stigende mængde baggrundsinformation og brugerdeltagelse/-følelser (skriftestol), diskussioner, gæstebøger, samtale/chat.

Mobil: sms-afstemning: Interagering, brugerdeltagelse.

Live begivenheder: Koncert på Rådhuspladsen / Parken

Omtale i andre medier og DR-programmer.

X-factor er mere end blot et tv-program. Som mediebegivenhed sprænger X-factor rammerne og giver mulighed for at deltage i et kollektivt forløb for hele landet, og det kan tilskrives at man tænker tværmedialt.

Link til DR’s X-factor website.

Noter fra foredrag ved Kjetil Sandvik, forsker ved Københavns Universitet, Institut for medier, erkendelse og formidling.